Oldboys
Oldboys-holdet er for dig, der stadig har lyst til at spille fodbold, men sætter mindst lige så stor pris på det gode fællesskab som på selve kampen. Vi har ingen fast træner – i stedet hjælpes vi ad med at arrangere træning og kampe.
Vi spiller ikke turnering, men mødes jævnligt til hyggelige venskabskampe mod andre klubber. Her handler det om spilleglæde, motion og det sociale samvær – både på og uden for banen.
Om vinteren spiller vi på kunstgræs i Jyllinge, og når vejret bliver varmere, rykker vi ud på Bybanen ved Sognevej.